Vi er i gang med familiens første forsøg på at gemme en geocache og den vil vi gemme i vores nærområde. Til dette formål skal vi bruge et foto af gemmestedet, så det kommer lige her (så jeg kan linke til det i cachebeskrivelsen ;-))
Skulle I have lyst til at være med i legen og måske endda lede efter vores geocache, så kan I finde et link til cachen her. Meget mere om Geocaching kan I finde på den generelle side her.
mandag den 14. juli 2014
mandag den 23. juni 2014
Sommerdrømme
Da går ungdom til dans, på dit bud Sankte Hans!
Åh, hvor jeg elsker sommer! Og Sankt Hans er altså en magisk fest - også selvom den i år havde en "frækhed" at ligge på en mandag :-)
Vi har en tradition med at invitere familien på middag Sankt Hans aften og i år var - naturligvis - ingen undtagelse :-)
Efter middagen tog vi til det lokale gadekær og så bålet. Dejlig og smuk aften.
Kagen til middagen var for en gangs skyld en "naked cake" - altså en kage uden sukkerpynt! Valget var faldet på en Fraisier (en fransk jordbærtærte). Den var ret tung i det med browniebund og chokoladespejl; men var lækker og - ikke mindst - flot og sommerlig at se på :-)

tirsdag den 3. juni 2014
Familiens bedste lasagne
Jeg har en lasagne, som jeg faktisk altid laver sådan lidt på slump. Er langt fra sikker på at hverken ingredienser eller fremgangsmåde er noget specielt, men faktum er, at jeg ofte bliver spurgt om opskriften til denne "helt vildt lækre lasagne" og derfor har jeg lige kradset ned i dag, mens jeg var i gang med madlavningen. På adskillige ønsker præsenterer jeg derfor her LASAGNEN ;-):
Ingredienser:
1 pakke hakket oksekød 3-7%
2 løg
2 fed hvidløg
Flydende becel
Olivenolie
1 ds hakkede, flåede tomater med basilikum og oregano
2 terninger okseboullion
3 spsk koncentreret tomatpuré
2 dl rødvin
1 dl vand
Evt. en håndfuld frisk basilikum (kan udelades)
1-1,5 tsk groft salt
Lasagneplader
Reven ost
Bechamelsauce:
1/2 - 3/4 dl flydende becel
3-4 spsk hvedemel
Mælk
Groft salt
Reven muskatnød
Hak løg og steg i becel og olivenolie. Tilsæt oksefars og steg til det ikke er rødt mere. Tilsæt hakket hvidløg. Lad stege lidt og tilsæt herefter boulliontern. Lad dem opløse sig og tilsæt herefter tomatpuré og evt. de friske basilikumblade. Hæld rødvin og vand i og bring i kog og tilsæt de flåede tomater. Skru ned for varmen og lad simre i ca. 15 minutter. Smag til med groft salt. Sæt til side.
Til bechamelsaucen smeltes den flydende becel og melen røres ud i. Koges til en cremet hvid sauce med mælk. Smages til med reven muskatnød og groft salt.
Tag et ildfast fad og læg lasagneplader i bunden. Put 1/4 af kødsaucen ovenpå og fordel jævnt. Gentag 2 gange til. Læg lasagneplader ovenpå og hæld bechamelsaucen ovenpå og læg endnu et lag lasagneplader og kødsauce ovenpå og top med reven ost.
og så én gang til :-) 3 x kødsauce i alt.
Herefter plader, bechamelsauce, plader, kødsauce en sidste gang og ost.
Bag i en forvarmet ovn (varmluft) på 200 grader i ca. 25 minutter. Server med en lækker, sprød salat og evt. et lunet chiabattabrød.
Og skal det virkelig gøres "rigtigt", så skal man benytte sine amerikanske forbindelser og servere salaten med Ranch dressing, som man - af grunde jeg simpelthen ikke kan fatte! - desværre ikke kan opdrive i en autentisk version i DK (endnu - hint hint til Kraft, om at skynde sig at lancere det i DK ;-))
Der er mad til 4 personer. Enjoy :-)
søndag den 25. maj 2014
Hej Skipper Skrå, tag dit træben på!
Hvorfor er det, at børn, der optræder, altid giver mig en klump i halsen?? Faktisk ikke særligt fikst, at stå dér og kvæle en tåre, når ungerne går til den på scenen; men sådan er jeg nu engang.. suk!
Seneste eksempel på en sådan situation, var at se lørdag, hvor sønnen - sammen med de øvrige musikskolebørn - optrådte i årets musical, der i år handlede om en gammel sørøverkaptajn og hans trofaste papegøje, der drog ud og for finde en skat (og fik hjælp af et spøgelse). Det gjorde de rigtigt fint, og til kagebordet skulle de naturligvis (ligesom sidste år) have en kage, der afspejlede forestillingen :-)

"The cold never bothered me anyway!" ;-)
Nej, dette er ikke et indlæg om Queen Elsa fra Frozen; men derimod et indlæg om en konfirmationskage, der (noget modvilligt) tvang mig ud i for første gang at nedfryse en kage!
Et kært familiemedlem skulle konfirmeres og jeg havde derfor - næsten et helt år i forvejen - lovet at komme med en kage til festen - hvilken - under normale omstændigheder - ikke burde have udgjort et større problem.
Nu ville skæbnen dog, at arbejdet kaldte med en 3 dages konference i Madrid med hjemkomst i lufthaven omkring midnat om torsdagen, hvor festen var fredag middag. Det var simpelthen ikke muligt at lave en kage klar til fredag middag - men mindre... tænke, tænke... havde jeg ikke læst, at man godt kunne fryse en kage, så længe fyldet bare var med husblas?? Var det faktisk ikke noget, som selveste Mette Blomsterberg havde sagt??
Nød lærer nøgen kvinde at spinde og jeg var simpelthen nødt til at vove forsøget. Jeg bagte kagebundene, fyldte den med 2 slags mousse og smurte den op med PSC. Jeg valgte dog ikke at overtrække den med fondant; men lave så meget pynt, som muligt, klar, inden jeg drog til Spanien, og så få gemalen til at sætte kagen i køleskabet torsdag morgen og selv stå op før en vis mand fik sko på fredag og overtrække kagen med fondant og færdigpynte.
Resultatet var - overraskende nok - rigtigt godt. Tror faktisk ikke, at en eneste kunne gætte, at kagen havde været frosset ned, så det er da helt klart en løsning, at have i baghovedet til en anden god gang, hvor det brænder på tidsmæssigt :-)
Her er kagen - med badmintontema, da konfirmanden er en passioneret badmintonspiller :-)

fredag den 11. april 2014
Dyt, dyt ska' vi byt'? :-)
Min kollega havde fødselsdag og ville i den anledning gerne tage jordbærtærte med til "folket"; men manglede overskud til at kaste sig ud i bageriet. Kort forinden havde hun vundet en præmie i en lodtrækning, som hun ikke rigtigt havde brug for (da hun allerede havde samme ting derhjemme). Jeg kunne imidlertid rigtigt godt bruge hende præmie, så vi lavede lige en lille byttehandel, hvor jeg fik hendes præmie mod at lave 2 jordbærtærter til kollegaerne. Fin byttehandel for alle, tror jeg :-)
Opskriften på jordbærtærten er endnu engang fra Kageblomsten.
Tærtebund - jeg plejer at doble op ift. den oprindelige opskrift, og så er der til en stor tærteform:
300 g smør,
480 g hvedemel,
250 g sukker,
2 tsk vaniljesukker,
1-2 æg.
Skær smørret i mindre stykker og smuldr det i melet. Bland sukker og vaniljesukker i. Saml dejen hurtigt med æg. Læg dejen koldt i 1 time, rul ud og læg i tærteformen.
Ingredienser til fyldet:
200 g sukker,
200 g smør,
200 g revet marcipan
1 æg
Smør og sukker røres sammen. Marcipan og æg røres i. Massen fordeles på tærtebunden og bages 20 min ved 200 grader.
Når tærtebunden er kølet af, pensles den med smeltet mørk chokolade. Derefter lægges vanillecreme på. Der pyntes med halve jordbær og der kan evt. pensles med smeltet ribsgele.
Vanillecreme:
2,5 dl mælk
2 spsk. sukker
1 bæger past. æggeblommer
1,5 tsk vanillesukker
1 spsk. maizena
3 blade husblas
2,5 dl fløde piskes til skum
Fremgangsmåde:
- Bring mælken i kog
- Pisk sukker, æggeblommer, vanilje og maizena piskes godt og hæld den meget varme mælk forsigtigt i, mens der piskes.
- Hæld tilbage i gryden og koges op under omrøring, hvorefter det tages fra varmen.
- Udblød husblas og kom den i den ikke alt for varme vaniljecreme,
- Når cremen er kold blandes den med flødeskummet.
torsdag den 3. april 2014
Elefanten til kageklubben
På mit arbejde har vi en kageklub, hvor alle medlemmerne mødes hver onsdag og skiftes til at tage kage med. Jeg blev introduceret til kageklubben på min første dag og var - naturligvis - nødt til at melde mig ind med det samme :-) Der skulle dog gå næsten 9 måneder, før det var min tur til at komme med kage - og så var det midt i en superhektisk periode med strategiseminar og forberedelser til ind til flere arrangementer i udlandet - men hey, når man skal have kage med, så skal man have kage med!!
Det produkt firmaet sælger hedder "Elefanter" og jeg valgte derfor en elefantkage - et noget barnligt design, men den vakte stor lykke og smagte i øvrigt super!
Vil I hilse på elefanten? Det skal I få lov til her:

Abonner på:
Opslag (Atom)
Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"
Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...
-
(Foto lånt fra Justataste.com , hvor jeg også har fundet den oprindelige opskrift) Denne opskrift prøvede vi for første gang i sidste...
-
Min kære søn er (mildest talt) yderst forvænt med fødselsdagsfejringer i højt gear. Vi har holdt både Toy Story fest og Ben 10 fest. Sidste...
-
Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...