søndag den 20. december 2015

Inside out kage

Er blevet opfordret til at lave en Inside out-kage, men har ventet på en god anledning.

Den kom så, da manden skulle stoppe på sit job gennem mange år, da han havde fået et nyt job: Glæde og tristhed i én og samme stund skriger da en Inside out kage :-)

Her er resultatet :-)




onsdag den 25. november 2015

Filmanmeldelse: Inderst inde (Inside out), Disney/Pixar

Min venindes datter er meget fascineret af filmen "Inderst Inde" og vi har snakket en del om den. Hun bad mig om at skrive en mini-anmeldelse af filmen og det gjorde jeg - og når nu den er skrevet, så kan jeg jo ligeså godt dele :-)

Håber, I vil bære over med, hvis nogle navne er forkerte ift. den danske udgave af filmen - jeg har nemlig kun set den på engelsk ;-)

Filmanmeldelse: Inderst inde (Inside out), Disney/Pixar

Filmen ”Inderst inde” handler om pigen Riley og de forskellige følelser, der bor i hendes hoved.

I Rileys hoved er en kontrolpult, som følelserne Glæde, Tristhed, Afsky, Frygt og Vrede kæmper om at kontrollere for at præge de situationer, som Riley kommer ud for.

Alle situationer lagrer sig, som minder, i Rileys hukommelse og danner grundlag for hvordan hendes personlighed er – og udvikler sig.

Riley må ufrivilligt flytte fra sine venner, skole og kendte omgivelser til en fremmed, stor by, da hendes far har fået nyt job. Dette er svært for Riley at acceptere og starter en kaskade af forskellige følelser og reaktioner, som bringer hendes personlighedstræk – i form af temaøer, som fx fjolleøen og hockeyøen – i fare.

Følelserne i Rileys hoved – anført af Glæde, der altid kæmper for at holde Riley i det bedst mulige humør - drager på en farefuld rejse ind i Rileys langtidshukommelse for at forsøge at rette op på skaderne; men i kampen for at komme tilbage til hovedkvarteret i Rileys hoved lærer de, at måske skal man acceptere, at følelser ændrer sig og at man – som man bliver ældre – vil fokusere på andre ting end dem, der var vigtige for én, som barn. En anden vigtig lektion for Glæde er, at ren glæde ikke kan gøre det alene, men at samspillet mellem de forskellige følelser skaber den perfekte balance i livet.


”Inderst inde” er en meget fin (og også sjov) historie om at blive ældre og favne og acceptere de ændringer livet nu engang byder på – både som barn og som voksen.


onsdag den 18. februar 2015

Hundeforkælelse

Nå, men apropos hunden, så har jeg længe tænkt på, at forkæle ham med nogle hjemmelavede hundekiks. Når nu vi har inviteret ham ind i vores liv, må vi jo også gå "all in" :-)

Hundekiksene består af få ingredienser og er lette at lave og jeg skal love for, at vores firbenede familiemedlem har godkendt dem :-)

Her er hvad jeg gjorde:
Ca. 2 dl groft peanutbutter blev blandet med ca samme mængde varmt vand.
1,5 dl havregryn, 2 dl hvedemel og 1 dl speltmel blev blandet.

Herefter æltede jeg de våde og de tørre ingredienser sammen til en dej, som jeg rullede ud i ca 1/2 cm tykkelse og stak ud med en småkageform.

Jeg bagte kiksene ved 200 grader varmluft i 10 minutter og lod dem køle af inden de kom i en småkagedåse.

Voila :-)


søndag den 15. februar 2015

Good grief!

Vores hund nærmer sig hastigt sin første fødselsdag og HVILKET år, det har været!!!

Nu siger de kloge, at enhver kvinde kan være mor, men det kræver noget helt specielt, at være mor til en beagle. Det første vil jeg nok egl. faktisk erklære mig uenig i, mens jeg er HELT enig i nummer 2. Om jeg så er en god beagle-mor, kunne jeg nu godt tvivle på, for du store kineser: Han er noget af en udfordring!!!!
For lidt over et år tilbage blev sønnen 8 år og han havde længe plaget om, at få en hund. Jeg fik selv en hund, da jeg fyldte 8 (en cockerspaniel – åååh, han var sød og min allerbedste hundeven :-)). Da jeg er enebarn og sønnen også vokser op som sådan, besluttede vi, at han (eller dvs. familien!) skulle have en hund, så han også kunne få en trofast følgesvend, som jeg havde det, da jeg var barn.

Herefter startede researchen! Vi tog diverse test på nettet (manden og jeg), hvor man blev matchet op med den hunderace, der bedst passede til ens liv og det, man har at tilbyde. Svaret på alle tests var entydigt: Vi skulle have en beagle. Den passede ideelt til os.

Så lånte vi bøger på biblioteket. Købte ”Beagles for dummies”. Tog på beagleudstilling og hilste på diverse beagles og forholdt os så kritisk som muligt til følgende karakteristika:

·         Madfikseret
·         Umuligt at gå med uden snor
·         Kræver træning , da opdragelse kan være vanskelig (men dog ikke umulig!)

Men syntes, at de blev opvejet af følgende andre:

·         God familiehund og god til børn
·         Godt temperament og aldrig aggressiv
·         + perfekt størrelse og minimal pelspleje

Vi indstillede os på kun at gå ture med hunden i snor. Hegnede haven hermetisk ind. Meldte os til et hvalpetræningshold og lovede hinanden, at hunden aldrig skulle få mad ved bordet (og det har den ikke fået!!) – og så skulle det nok gå fint..

Tænker så nu, at jeg nok skulle have givet det en smule mere opmærksomhed, at ”Nuser” fra Radisserne er en beagle. Han er vist ikke verdens letteste hund og DET er vores altså (desværre!) heller ikke!

Vi har nu en beagle på 1 år, der bider i møbler, tæpper og andet, den kan komme i nærheden af, i stumper og stykker. Og den er STÆRK skulle jeg hilse at sige, så det kan blive til noget – og at prøve at aflede den med legetøj hjælper ikke! Den gør det i øvrigt kun, når vi er hjemme, og vi både træner og går ture med den, så det burde ikke være, fordi den keder sig!

Og så har vi en beagle, som gør ALT, hvad den kan, for at komme til, hvad vi nu måtte have på bordet – også tomme, rene tallerkener! :-/ Det er især et problem, når vi har gæster. Den helmer simpelthen ikke :-/

Og hvis vi prøver at give den et ben eller lign. og lukke den lidt væk – bare mens vi spiser, så gør den så højt, at det gør ondt i hovedet :-/ Så det er pest eller kolera :-/

Og prøver man, at indikere overfor den, at det, den gør, er ikke ok, så kan den simpelthen kigge på én eller kigge væk, som du og dine meninger rager den en høstblomst!! Suuuuuuuuuuk….

Dyrelægen siger: ”Det gælder om, at holde ud! Der skal nok blive en god hund ud af ham!” Jeg håber bare, at det ikke varer alt for længe, før det bedrer sig!!

Ja, vi har vores kampe – og derfor fik manden også følgende kage, da vi i dag fejrede hans fødselsdag sammen med familien.


Og jeg citerer Søren Brun: ”Jeg græmmes!”



onsdag den 11. februar 2015

One in a Minion :-)

Min bedre halvdel skulle fejre fødselsdag med kollegaerne og efter blomsterkagetema sidste år, syntes jeg, at der skulle lidt mere sjov i gaden i år :-)

Nu hører det med, at vi har barn i "animationsfilmsalderen" og at manden til halloween udskar græskar med tema fra filmen "Grusomme mig", så årets fødselsdagskage blev naturligvis - en MINION! Og til det kan der vist kun tilføjes: Badaboing ;-)




torsdag den 22. januar 2015

Når hot er godt på en kold dag :-)

Puha, der er da godt nok nogen, der har skruet ned for varmen - eller er det bare mig? :-) Når man går med hunden efter arbejde og må springe for at forcere snedriver er det altså bare ikke lige min årstid. Jeg drømmer mig til sydlige himmelstrøg - så bare surt at ferien er så godt som brugt for dette ferieår..



Nå, men i det mindste er det kolde vejr en god undskyldning for at lave en rigtig solid vinterret - og det gjorde vi så i går - og den smagte faktisk SÅ godt i al sin enkelthed, at jeg iler med at dele opskriften :-)

Super lækker chili :-)


Ingredienser

250 gram hakket oksekød
250 gram hakket svinekød
Lidt neutral olie (til bruning)
1 dåse hakkede flåede tomater (uden krydderier)
1 karton/glas tomatpassata (pureret tomat – ikke koncentreret)
1 stort løg, hakket
1 stort fed hvidløg, hakket fint
1 dåse kidneybønner, drænet og skyllet
2 tsk chiliflager (juster efter, hvor stærkt du kan lide det J)
2 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. tørret oregano

Brun først løg og herefter kødet i lidt olie. Tilsæt hvidløg og chili og brun let videre. Tilsæt herefter spidskommen og oregano samt de 2 slags tomater og bønnerne. Bring i kog og lad herefter simre i mindst 1 time – men gerne 3 J

Server toppet med creme fraiche og evt. revet ost.


Der er til ca. 4 personer uden tilbehør og til 6, hvis retten serveres med brød og salat.

søndag den 18. januar 2015

9 års film-/fødselsdagsfest med succes :-)

Årets børnefødselsdag er (vel!) overstået og vi er alle både lettede og glade! :-)

Sidste år gik det hele desværre stort set op i hat og briller med børn, der overhovedet ikke ville høre efter, hvad der blev sagt, slåskampe og gråd (stakkels børn) og (voksne) frustrationer, så da der var ved at være gået et år, begyndte jeg bundærligt, at få lidt nervøse trækninger ved tanken om at skulle fejre sønnen for klassekammeraterne igen!

MEN! Det lykkedes! :-) Og vi havde en dejlig eftermiddag :-) 2 ting, tror jeg, var nøglen til succesen:

1. Da vi havde fået alle bænket ved ankomsten (hvor vi startede med kage med det samme) sagde vi, at "Vi er her for at have det sjovt; men der er lige 3 enkle regler: I vores hus må man ikke råbe, ikke løbe og ikke slås!" - om det var et lykketræf eller om det bare er, fordi de er blevet ældre, ved jeg ikke; men de holdt det i hvert fald (stort set ;-))

2. Efter kage og saftevand fik de udleveret billetter til "biografen", som vi havde skabt i vores bagerste stue med projektor og lærred (og mørklægning ved hjælp af sorte sække tapet op på vinduerne ;-)), samt et par hjemmelavede niveauer til de bagerste rækker, så alle kunne se :-) Og tro det eller lad være, men også her lykkedes det, at få samtlige 22 børn til at se hele filmen fra ende til anden! Vi havde taget den allernyeste børnefilm, der var kommet på DVD, og selvom nogle indledende brokkede sig, for den havde de set i biografen, så gik de alle vældig op i det, da den først kom i gang - og så var det ellers bare at være klar med opfyldning af popcorn og sodavand, så kørte det helt fantastisk :-)
Her er et par stemningsbilleder fra dagen :-)

















Omuraisu (Japansk omelet)

Sønnen (eller ok nok ikke KUN sønnen 🙃) drømmer sig tilbage til Japan og i dag havde han spurgt om vi ikke kunne lave omuraisu, som er en o...