mandag den 17. september 2018

Boller med æble og kanel

Da jeg bagte disse boller, havde jeg 3 børn i huset på 5, 8 og 12. Min egen søn var hurtig til at sige ja tak, da jeg tilbød dem; men de to andre sagde først nej, men fortrød og tog en halv. Dagen efter tilbød jeg dem boller igen og der sagde de alle tre "JA TAK!" i kor næsten før jeg havde spurgt færdig, så jeg vil sige, at de er godkendt :-)

4 dl fingervarmt vand
50 g gær
1 dl hytteost
1 æg
25 gram blødt smør
1 ½ dl havregryn
1 dl speltmel
175 g groft revet æble - uden kernehus og stilk, men med skal
1/2 dl græskarkerner
1 tsk salt
1-2 tsk kanel
250-400 g hvedemel (?? her er jeg usikker på mængden, da jeg bare kom i til det "passede")
Vand til pensling

Dejen røres sammen på en røremaskine. Jeg rørte ved lav hastighed i ca. 10 minutter til den var godt rørt igennem og tilsatte løbende hvedemel til den var "passende", hvilket for mig er: Let fugtig og porøs. Ikke klistret, men heller ikke helt "tør".

Jeg dækkede dejen af og satte den til hævning i en time ved stuetemperatur.

Tog dejen op og æltede den let igennem. Dryssede med lidt mel og delte i 16 stykker og formede til boller.

Bollerne hævede i ca. en halv time.

Jeg penslede med vand og bagte i ca. 15 minutter ved 200 grader ved over/undervarme.


Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...