lørdag den 23. februar 2013

Let's agree to disagree..

On Red Velvet Cake!

Sagde de i en film, jeg så for nylig. Ikke én gang sagde de det, men snarere 20 gange og det plantede sig i min bevidsthed, så jeg simpelthen måtte gøre forsøget med Red Velvet kagen igen. Sidste gang jeg forsøgte, syntes jeg ikke rigtigt, den var den store succes - lidt for tør og kedelig faktisk; men den gang lavede jeg den som skærekage og nu skulle forsøget ske med cupakes :-) Og se DET var en helt anden sag. Lækre og svampende blev de - og med en vildt lækker cream cheese frosting med et "touch" af citron blev de (efter min mening) næste FOR gode til at det skulle være lovligt! ;-) - og så satte de spinkles, som jeg har fået af MB naturligvis lige sidste prik over I'et -)

Her er de:


Opskriften - som jeg lavede den - er som følger:

Red Velvet cake/cupcakes (gav hele 40 cupcakes, så den kan nok med fordel halveres ;-))

 520 g. hvedemel
1½ tsk. salt
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. natron
4 spsk. mørk kakaopulver
3 æg
3 tsk. ukrydret eddike (alm. lagereddike - eddiken bringer den flotte røde farve ekstra frem og kan altså ikke smages i kagen, så vær ikke nervøs :-)))
3 tsk. vanilleessens (jeg brugte faktisk den helt nye Vanille Aroma fra Dr. Oetker :-))
4 dl kærnemæk (som jeg dog ikke lige havde i huset, så jeg tog 1/4 dl citronsaft og hældte op til 4 dl. med sødmælk . og voila: Hjemmelavet kærnemælk ;-))
3 dl. rapsolie
700 gram sukker
Rød pastafarve - sådan til jeg syntes, at den var god mørkerød i farven :-)

Jeg blandede de tørre ingredienser (undtagen sukkeret) i en skål og herefter de våde inkl. farven (undtagen olien) i en anden. Olien piskede jeg herefter sammen med sukkeret i en skål. Derefter rørte jeg på skift den tørre og våde ingredienser i olie/sukkerblandingen :-)

Bages i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 16 minutter pr. plade (12 cupcakes)

Cream cheese frosting med citron

200 gram fuldfed neutral flødeost (fx. Philadelphia) - endelig ikke light, så bliver cremen helt flydende..
125 gram blød smør
70 gram blød palmin (kokosfedt)
En godt "skvæt" frisk citronsaft (sikkert hvad der svarer til 1½ spsk) + lidt fintreven citronskal
Et "bløp" vanilleessens (dejligt med så præcise angivelser ikk'?! - men det er jo altså smag og behag, hvor meget, man synes der skal i ;-))
Flormelis "så konsistensen passer" - jeg tror, jeg brugte ca. 500 gram.

Pisk forsigtigt sammen - pas på ikke at overpiske, da den så bliver for flydende!

Tylles ovenpå de kølede cupcakes :-)

Uuhmn!! :-p

Og for en god ordens skyld, så er min inspiration til disse kager endnu engang fundet i en blog på nettet, som jeg - på vanlig uprof vis - har glemt at notere navnet på og som jeg simpelthen ikke kan finde igen (der var sådan nogen flotte 2 farvede swirls på cupcakes'ene!), så føler DU, at opskiften er din, så send mig en besked og så lægger jeg naturligvis et link til din blog ind! I mellemtiden erkender jeg, at det er enormt kvajet af mig ikke at huske at notere mine inspirationsider. Sorry!:



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...