Jeg så en fantastisk kage for mig i flere lag med blomster i farverne hvid, grå, lime og lilla - orkideer, calaer og liljer! For at være sikker på, at mine blomster skulle lykkes købte jeg speciel flowerpaste og fik det også special leveret hjem til af den meget flinke mand fra onlinebutikken.
Men derfra gik det så ned ad bakke - desværre!! Hvad, der præcis var galt med flowerpasten, skal jeg ikke kunne sige; men den var klæg og umulig at arbejde med, så hele min blomsterproduktion blev forsinket :-z Herefter fulgte diverse mishaps i sønnens sfo m.v. i de følgende dage, som satte mig yderligere bagud, og til sidst måtte jeg sande, at jeg måtte ud i et redesign og en kraftig forsimpling af kagen.
Næste dårlige beslutning var så at kaste mig ud i brush embroidery for første gang. Set i bakspejlet skulle jeg nok have øvet på en mindre vigtig kage, men so goes...
Heldigvis SMAGTE kagen godt - og jeg viser den frem her på trods af alle fodfejl, da jeg har læst et sted, at det er vigtigt ikke kun at flage sine succeser på nettet, for så får alle andre det dårligt - ha ha :-)
P.S. Bemærk i øvrigt også det "fine" kagefad, der var genbrug fra sønnens fødselsdag, da jeg måtte lave kagen for stor til mit alm. kagefad, for at der var til alle i ét lag...*suk*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar