Og til Halloween kom så "bestillingen" på en indløsning af gavekortet: En Halloweenkage til et ÔÔhyggeligt halloweenparty for alle vennerne :-)
Jeg prøvede at lokke lidt ønsker til farver og design ud af veninden, men det eneste jeg kunne få at vide, var at den godt måtte se "ulækker ud"... Det er jo faktisk lidt imod mine principper, at kagen skal se ulækker ud, så det blev til en kage med lilla bunde og rødt (bloddryppende efter venindens ønske) og grønt fyld. Det røde var hindbærmousse og det grønne lemon curd creme. Bundene var drømmekagebunde (Momses opskrift, for den slår aldrig fejl :-)).
En fantatisk kagedesigner - vist fra italien - som jeg følger på Facebook, gav mig inspirationen til de 2 figurer på kagen og så var det ellers bare med at putte øvrige små Halloween-detaljer på.
Jeg var rigtig glad for resultatet og både veninden og gæsterne syntes, at kagen var flot og også smagte godt, så det var jo dejligt :-)
Her har vi figurerne inden de kom på kagen :-) (enhver lighed med faktiske personer - levende eller døde er helt tilfældig ;-))
En lille creepy detajle bagpå ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar