torsdag den 7. april 2016

Sund snack: Dadelkugler

I vores kommune er der jo den her famøse sukkerpolitik, som bl.a. betyder at der ikke må spises slik og kage i skoler og institutioner ( eller dvs. BØRNENE må ikke 😜), så i stedet for kage til klassens time skiftes børnene i sønnens klasse til at medbringe en "sund snack" til fredagshygge. I denne uge er det sønnens tur og han har bedt om dadelkugler (eller han sagde "romkugler"  - men den traditionelle slags bryder jo nok de første 20 sundhedsregler, så vi kastede os ud i dadelkugler ☺️).

Jeg lavede 2 X 48 små kugler. 2 forskellige slags. Så er der i alt 4 små kugler til hvert barn.

Her er opskriften på de mængder, som jeg lavede, så må man skalere ned efter behov 😊

Kokoskugler

150 g mandelmel
100 g kokosmel ( + ekstra til at rulle kuglerne i)
4 tsk vanilleekstrakt
4-5 spsk mørk kakaopulver
400 g saftige, tørrede dadler uden sten
Saften fra 1/2 appelsin
Evt også lidt vand til at gøre det blødt og samle det

Kør det hele igennem foodprocessoren til det er en blød, samlet klump. Lad den hvile i en pose i ca 1/2 time. Form til kugler og tril i kokosmel.

Romkugler

250 g mandelmel
4 spsk frysetørret hindbær (kan udelades)
2-3 tsk romessens (efter smag)
4-5 spsk mørk kakaopulver
400 g saftige, tørrede dadler uden sten
Saften fra 1/2 appelsin
Evt også lidt vand til at gøre det blødt og samle det

Kør det hele igennem foodprocessoren til det er en blød, samlet klump. Lad den hvile i en pose i ca 1/2 time. Form til kugler og tril i mørkt kakaopulver.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...