lørdag den 23. februar 2013

Uhmn er vist ikke ordet (alene! ;-))

Jeg "Synes godt om" en side på Facebook, der hedder Feinschmager og der faldt jeg for nylig over en forrygende choko-kokoskage. Den har et tyndt - men rimeligt tungt - lag chokoladekage, som jeg nærmest ville beskrive som brownieagtigt og så har den et vildt lækkert, let og luftigt kokoslag ovenpå :-) Mums!! :-)



Og efter at have prøvet kagen, som den var i opskriften, skulle jeg lige produktudvikle, og så blev det til choko-kokos cupcakes med chokoladeganache-topping med reven frisk kokosnød :-) Og så så den sådan ud:



Eller sådan her, da den lige fik en chokoladesommerfugl ovenpå :-)



Opskriften på kagen lyder, som følger (som sagt ikke min men Feinschmagers (med få personlige justeringer)!):

Chokoladebund:
115 g. smeltet smør
115 g. sukker
1 æg
40 g. mørk kakaopulver
30 g. hvedemel

Kokostop:
200 g. blødt smør
200 g. sukker
4 æg
150 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1,5 dl. creme fraiche 18%
100 g. kokosmel

Først chokoladebunden: Pisk sukker og smeltet smør luftigt. Tilsæt æg, kakaopulver og mel. Fordel i et tyndt lag i en bageform (ikke for stor!). Bag chokoladebunden i ca. 10-12 minutter ved 175 grader. Den skal ikke være færdigbagt, men kun fast nok til at "bære" næste lag.

Kokostoppen: Rør sukker og smør godt sammen. Tilsæt æggene et af gangen. Bland kokosmel, mel og bagepulver i dejen og tilsæt til sidst creme fraiche. Fordel forsigtigt kokostoppen over den halvbagte chokoladebund og bag yderligere 30-40 minutter. Pas på ikke at overbage. Den skal være lidt blød :-)

Chokoadeganache - som jeg brugte til topping på cupcakes'ene - laver jeg som regel lidt på slump; men det består ca. af:

200 g. mørk chokolade
2 dl. piskefløde
15 gram, smør

Smeltes sammen og køler helt i i køleskabet (meget gerne natten over), hvorefter det piskes op som alm. flødeskum og tylles på kagerne :-)



Let's agree to disagree..

On Red Velvet Cake!

Sagde de i en film, jeg så for nylig. Ikke én gang sagde de det, men snarere 20 gange og det plantede sig i min bevidsthed, så jeg simpelthen måtte gøre forsøget med Red Velvet kagen igen. Sidste gang jeg forsøgte, syntes jeg ikke rigtigt, den var den store succes - lidt for tør og kedelig faktisk; men den gang lavede jeg den som skærekage og nu skulle forsøget ske med cupakes :-) Og se DET var en helt anden sag. Lækre og svampende blev de - og med en vildt lækker cream cheese frosting med et "touch" af citron blev de (efter min mening) næste FOR gode til at det skulle være lovligt! ;-) - og så satte de spinkles, som jeg har fået af MB naturligvis lige sidste prik over I'et -)

Her er de:


Opskriften - som jeg lavede den - er som følger:

Red Velvet cake/cupcakes (gav hele 40 cupcakes, så den kan nok med fordel halveres ;-))

 520 g. hvedemel
1½ tsk. salt
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. natron
4 spsk. mørk kakaopulver
3 æg
3 tsk. ukrydret eddike (alm. lagereddike - eddiken bringer den flotte røde farve ekstra frem og kan altså ikke smages i kagen, så vær ikke nervøs :-)))
3 tsk. vanilleessens (jeg brugte faktisk den helt nye Vanille Aroma fra Dr. Oetker :-))
4 dl kærnemæk (som jeg dog ikke lige havde i huset, så jeg tog 1/4 dl citronsaft og hældte op til 4 dl. med sødmælk . og voila: Hjemmelavet kærnemælk ;-))
3 dl. rapsolie
700 gram sukker
Rød pastafarve - sådan til jeg syntes, at den var god mørkerød i farven :-)

Jeg blandede de tørre ingredienser (undtagen sukkeret) i en skål og herefter de våde inkl. farven (undtagen olien) i en anden. Olien piskede jeg herefter sammen med sukkeret i en skål. Derefter rørte jeg på skift den tørre og våde ingredienser i olie/sukkerblandingen :-)

Bages i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 16 minutter pr. plade (12 cupcakes)

Cream cheese frosting med citron

200 gram fuldfed neutral flødeost (fx. Philadelphia) - endelig ikke light, så bliver cremen helt flydende..
125 gram blød smør
70 gram blød palmin (kokosfedt)
En godt "skvæt" frisk citronsaft (sikkert hvad der svarer til 1½ spsk) + lidt fintreven citronskal
Et "bløp" vanilleessens (dejligt med så præcise angivelser ikk'?! - men det er jo altså smag og behag, hvor meget, man synes der skal i ;-))
Flormelis "så konsistensen passer" - jeg tror, jeg brugte ca. 500 gram.

Pisk forsigtigt sammen - pas på ikke at overpiske, da den så bliver for flydende!

Tylles ovenpå de kølede cupcakes :-)

Uuhmn!! :-p

Og for en god ordens skyld, så er min inspiration til disse kager endnu engang fundet i en blog på nettet, som jeg - på vanlig uprof vis - har glemt at notere navnet på og som jeg simpelthen ikke kan finde igen (der var sådan nogen flotte 2 farvede swirls på cupcakes'ene!), så føler DU, at opskiften er din, så send mig en besked og så lægger jeg naturligvis et link til din blog ind! I mellemtiden erkender jeg, at det er enormt kvajet af mig ikke at huske at notere mine inspirationsider. Sorry!:



mandag den 11. februar 2013

Feber – ikke redning – men –fødselsdag :-s

Mandens fødselsdag ligger tæt på Valentins dag, så hans kage i år blev med Valentines dags tema – da jeg havde lyst til at lave en Valentines kage og vi ligesom ikke fejrer Valentines nok hos os til at den kan få sin egen kage ;-)
Familien blev således bespist med følgende kreation:

Til at tage med på arbejdet havde han egl. snakket om en SAP-kage, da han arbejder i SAP til daglig, men i sidste øjeblik ville han alligevel hellere have en slikkage, da han arbejder hos Toms og det blev så følgende kage:

Al pynt er lavet i fondant skal jeg lige sige ;-)
Desværre blev den stakkels fødselar syg, så kagen måtte serveres af en kollega; men jeg håber og tror, at den blev godt modtaget J

fredag den 25. januar 2013

Minecraft-fødselsdag

Sønnen er bidt af Minecraft for tiden og selvom han tidligere havde meldt ud, at hans fødselsdagskage skulle være Lego Ninjago og jeg derfor havde kreeret Lego-moulds og tænkt i designbaner i lange tider, så skulle årets kager jo – naturligvis – være Minecraft og ikke Ninjago. Suuuk…
Nu er Minecraft ikke det mest spændende designmæssigt – firkanter er vist det ord der dækker det! Firkanter i alle afskygninger og opstillinger. Mændene er af firkanter, bygningerne af firkanter, træerne af firkanter – ja, ja du har fattet det nu, kan jeg fornemme ;-)
Resultaterne blev dels vores traditionelle familielagkage beklædt med marcipan langs kanten og pyntet med royal icing – i firkanter!! ;-) Dekoreret som en Creeper, som er et af monstrene i Minecraft og dels en fondantpyntet lagkage til børnefødselsdagen, som vi – med stor succes – holdt hos Legeparadiset i Roskilde. Det var sjovt at se dels sønnens gæster og dels alle de øvrige børn i legelandet tabe både næse og mund ved synet af kagen. Det er altså det, der er det store besvær værd – hver gang!!

Endelig fik sønnen Minecraft Creeper Cup cakes med i børnehaveklassen til uddeling, så det var for alvor en fødselsdag i Minecrafts tegn, vi fik holdt dér ;-)


tirsdag den 1. januar 2013

Velkommen nytår…

Årets nytårskage blev ikke en fondantkage (tag den! ;-)) men derimod en islagkage, som jeg havde fundet i en blog et sted på nettet (og hvornår jeg lærer at gemme links af den slags, så jeg kan gengive dem, må stå hen i det uvisse – desværre…). Den bestod af lyse kagebunde (som jeg dog nok ville vælge at udelade en anden god gang, da de efter min mening var overflødige) og 3 lækre isvarianter: Jordbær-fløde/sorbet, chokoladeis med ristede hasselnødder og vanilleis med nougattern. Isen var smurt op med en vanilleskum, der også var frossen. Islagkagen var rigtigt lækker (bare en skam, at en nytårsmiddag altid består af så mange retter, at man næsten ikke kan mere, når man når til desserten ;-))




Til kl. 12 havde vi naturligvis den traditionelle kransekage – for 3. gang lavet efter Fru Blomsterbergs anvisninger fra Det Søde Liv.

onsdag den 19. december 2012

Firmajulekagedag,- bag… noget ;-)

Sidste år omkring juletid medbragte jeg en julemandskage på mit arbejde og det var der flere, der mente dannede præcedens, så jeg syntes da ikke, at kollegaerne skulle snyde for lidt julegodt i år også J
Resultatet blev denne snemandskage, som jeg har lavet med inspiration fra Betty’s Sugar dreams – en helt fantastisk bog, der ligesom bare hoppede ned i min indkøbskurv engang jeg besøgte Specialkøbmanden. Det køb har jeg i hvert fald ikke fortrudt J


mandag den 10. december 2012

Lusekattar

Jeg har en vældigt flink svensk kollega (det var bl.a. ham, der hjalp mig med at shoppe til krebsegildet i efteråret :-)), som jeg gerne ville hygge lidt om her i juletiden (normalt får han primært en masse gas, om svenskere og – lige p.t. – håndbold etc. , som han dog oftest tager med et smil :-)).
Samme kollega havde sidste jul begavet mig med safran indkøbt i Sverige, så det ville jeg bruge til – for første gang *ta daaaaaaaaaaaaaa* - at lave Svenske Luciaboller – eller lussekattar, som de kaldes hinsidan :-)

Jeg brugte denne opskrift:

Lusekattar

Ingredienser:
5 dl letmælk
200 g smør
100 g gær
1 gram safran
1 æg
3 dl sukker
2 tsk kardemomme
1½ kg. hvedemel

Pensling:
1 æg, sammenpisket

Pynt:
Rosiner

Fremgangsmåde:
Smørret smeltes og blandes i lunet mælk. Gæren smuldres i en del af smør/mælken og opløses heri. Safranen knuses i en morter og blandes i den anden del af smør/mælken. De 2 smør/mælkeblandinger hældes nu sammen og iblandes sukker, æg og kardemomme. Bland mel i til du har en jævn, porøs dej og lad den hæve i ca. 1 time.

Ælt dejen igennem på et meldrysset bord til den er god og smidig. Tag nu små bidder af af gangen og rul pølser, som formes til Lusekatter i forskellige former. Der er et væld af klassiske former. Kig bl.a. her.

Sæt lusekattarne på bageplader beklædt med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 3-4 timer (eller gerne mere).

Pynt bollerne med rosiner og giv dem en æggepensling. Bag Lusekattarne midt i ovnen (en plade af gangen) ved 200 grader. Jeg gav mine 13 minutter, men hold øje med dem :-)


Og som en fodnote kan jeg så fortælle, at da jeg havde dem med på arbejdet, var min svenske kollega slet ikke i huset, så han fik slet ingen; men de øvrige kollegaer syntes, de var lækre ;-)

Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...