torsdag den 31. marts 2011

Tja...


Jeg burde jo have kunnet forudsige det, men indlæggene i min blog er ikke heeeelt så hyppige, som jeg lige havde forestillet mig, da jeg lavede den; men er et hurtigt re-cap af den seneste tids eskapader ;-)

Græsk Moussaka: Fandt en fantastisk opskrift, som jeg bare måtte prøve. Opskriften ændrede jeg naturligvis straks på; men jeg må sige, at den faldt rigtigt godt i familien smag. Faktisk SÅ godt, at Christoffer endnu engang roste sin mor for hendes madlavning. Dejligt! :-) Og den var faktisk også lækker - også selvom den indeholdt lammekød, som normalt ikke er min favorit...

En Kina-kusine-kage: Via facebook har jeg (gen-)fundet kontakten til en masse af mine familiemedlemmer på min fars side. Både fætre, kusiner og gran-"de-samme" ;-)))) Det er virkelig dejligt!! Her i weekenden havde vi så (endelig - og det er MIN fejl, at det har taget så lang tid!!!) besøg af min kusine Aase og hendes mand Poul-Erik, som faktisk bor ganske tæt på os. Vi har tidligere snakket om, at vi begge har en forkærlighed for den asiatiske restaurant Hua Long i Roskilde, så menuen stod naturligvis på kinesisk. Da jeg dog ikke lige kendte en kinesisk kageopskrift (og kage - det skal der jo til ;-))) lavede jeg en "alm." kage med kinesisk dekoration. Faktisk havde jeg lavet en kinesisk drage, der skulle have været på toppen; men den blev altså ikke god nok til at jeg ville dele den, hverken med gæsterne eller her på bloggen, så I må nøjes med Kina-kagen UDEN dragen ;-) Kagen var nøddebunde og en enkelt chokoladebund med passionsfrugt-/appelsinmousse og hvid chokolademousse med friske jordbærstykker :-)

Så har jeg gjort en opdagelse!! Pludselig den anden dag så jeg STARBUCKS! kaffe i vores lokale Rema. Af alle steder!!??!! Nu har jeg i al den tid jeg kan huske været stor fan af Starbucks og jeg har ærgret mig længe og meget over, at det eneste sted i DK man kunne købe en kop Starbucks var i Kastrup Lufthavn (som om jeg render dér hele tiden - not!!); men nu kan det altså så købes i butikkerne. Bevares - oplevelsen er jo ikke den samme!! Men kaffen smagte faktisk ganske glimrende og man kan jo håbe på, at de færdige købebægre kan bane vejen for "rigtig" Starbuckskaffe i DK indenfor den nærmeste fremtid. Må indrømme, at jeg i hvert fald ikke har været så begejstret over at se et nyt produkt på hylderne, siden den dag jeg opdagede Ben&Jerry's hos /7-eleven ;-))))))))


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...