onsdag den 9. marts 2011

Halløj på Bloggen - og så lidt om bukserne :-)

Jeg har et par bukser, som jeg bare elsker! De sidder drøngodt og viser mine forskellige former på absolut mest flatterende vis :-) Jeg har gået rigtig meget med de bukser...men (det måtte jo komme), der er bare det med de bukser, at de - ligesom dem i sangen - nu er ALT for små :-s Jeg vil dog ikke smide dem ud, for selvom bukserne daterer helt tilbage til før jeg blev gravid med Christoffer (dvs. de er nok fra 2004 eller 2005), så SKAL jeg altså bare have dem på igen! :-)

Og her kommer så forklaringen på opstarten af Bloggen :-): Jeg er jo et madøre og elsker at fremtrylle lækre retter i køkkenet, så ren smalkost er svær at klare, og selvom jeg med succes har kørt Weightwatchers før, så er det bare sværere, når man er en familie, der skal spise sammen, og når man - som mig - p.t. går hjemme, så er det virkelig svært at holde sig kun til alt det sunde. Derfor vil jeg nu prøve at nedskrive mine op- og nedture på rejsen mod at komme i mine dejlige bukser igen, i håbet om, at det kan holde mig på rette spor og holde motivationen oppe :-)

Faktisk startede rejsen allerede først i januar og jeg har allerede tabt de første 10 kg. :-), men der skal smides i hvert fald 10 kg. til, før bukserne kan lukkes, så det er bare på med vanten. Kryds fingre for, at jeg har succes med det hele! Min jobsøgning har jeg svært ved at styre 100% til succes, da der jo også er personer i den modtagende ende, men de ekstra kilo er det KUN mig, der kan få bugt med, og lykkes det, så får jeg forhåbentlig lidt mere mod på det hele. Håber på en positiv dominoeffekt! :-)

1 kommentar:

  1. Ej hvor fedt (ha ha) med de første 10 kg! Jeg krydser fingre - og gør mit bedste for at deltage i kampen, for den er (desværre) også aktuel her :o|
    Knus Mai Britt

    SvarSlet

Omuraisu (Japansk omelet)

Sønnen (eller ok nok ikke KUN sønnen 🙃) drømmer sig tilbage til Japan og i dag havde han spurgt om vi ikke kunne lave omuraisu, som er en o...