torsdag den 1. august 2024

Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-)

Citronmånen! 🍋 Det er aldrig en dårlig ting, med hjemmebag, men når det er sagt, så er der altså også bare købekager, det er svært at hamle op med! En af dem er den klassiske citronmåne fra #dancake. Jeg har forsøgt og forsøgt (og forsøgt!) at lave en version, som bare minder om den, men det er aldrig lykkedes - før nu!!!!

Opskriften er baseret på en bageropskrift, som benyttede en masse pre-fabrikata og den har jeg så justeret til "almindelige" mål og ingredienser. Lad mig afsløre at brugen af lemoncurd var det, der satte prikken over i'et 😃💪 


Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"



Ingredienser

Linsebund (til én helmåne, to halvmåner, springform diameter 24 cm)


  • 50 g hvedemel
  • 40 g blød bagemargarine
  • 25 g flormelis
  • 10 g vand


Citroncreme (til én helmåne)


  • 35 g vand
  • 20 g cremepulver (pulver til lagkagecreme)
  • 2 spsk lemon curd


OBS! Kagedejen herunder blandes med en mazarinmasse lige inden den hældes i formen.


Kagedejen


  • 75 g blød bagemargarine
  • 25 g smør
  • 100 g sukker


Piskes cremet og ikke for hvidt. Herefter piskes 1 æg i.


I en skål blandes


  • 75 gram hvedemel
  • 10 gram cremepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • ½ tsk bagepulver.


Herefter iblandes 1 æg (der skal altså 2 æg i kagedejen i alt!) og 3-4 spsk lemon curd.


Og bagefter tilsættes blandingen med margarine, æg og sukker.


Rør ikke for meget!


Mazarinmasse


  • 150 g marcipan
  • 100 g sukker
  • 100 g blød bagemargarine
  • 1 æg
  • 20 g mel


Marcipan rives fint og røres/piskes med sukker til en ensartet masse. Margarine røres i lidt ad gangen. Æg røres i. Til sidst røres mel i Må ikke røres for meget! Mazarinmassen blandes i kagedejen lige inden dejen hældes i formen til bagning.


Fremgangsmåde:


Linsedejen smøres ud i et tyndt lag på bunden af kageformen (den er meget blød!). Citroncreme påsmøres linsedejen. Herefter fyldes den samlede kagedej i formen.

Bagetid: Ca. 45 min. ved 180 °C

Pynt: Gul glasur (jeg tilføjede lidt citronsaft). Efter glasering deles kagen i 2 og skæresiderne pensles evt. med mørk chokolade.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...