fredag den 27. december 2013

Føler mig som Bridget Jones i dag

Fredag d. 27. december 2013

Kl. 8:00
Planer om, hvad dagen skal bruges til:
·        Planlægge fabelagtig fødselsdagsfest for barnet
·        Ud og handle tidligt inden alle andre vågner af juledvalen og overbefolker veje og butikker
·        Bytte dobbeltjulegaver
·        Starte på fremstilling af fabelagtig nytårsdessert
·        Og så selvfølgelig – i bedste Bridget Jones stil – tabe mindst 40 lb.

Kl. 12:32
Udført af ovenstående planer: 0!

Årsager:
·        Hækkeløb over stakke af stadig ikke vækpakkede julegaver for at få fat i køkkenrulle til at tørre konstant løbende snot væk
·        Forsøg på at skaffe barnet en legeaftale
·        Forsøg på at få barnet til at iføre sig strømper og/eller sutsko
·        Succes med ovenstående forsøg: 0 (indtil faren kom på banen)
·        Forsøg på at få dundrende hovedpine (grundet snotsituation) til at klare barnets 147 forespørgsler om legekammeratens ankomsttidspunkt
·        Akut behov for at Bitstrippe om træls snotsituation
·        Akut behov for at strippe huset for julepynt
·        Tømning af klejneskål, som et led i at fjerne juleting (ikke særligt foreneligt med vægttabsforsætter)
·        Mindre sammenbrud over, at det helt rene tøj blev plasket til at gammelt dressing i forbindelse med forsøg på at få onduleret den sidste del af gigantisk juleopvask
·        Råddent humør og snerren overfor hele familien – af alle ovenstående årsager
·        Falden i staver over Nik og Jays nyeste album på TDC Play (overraskende nok slet ikke så dårligt ;-)
·        Og mere falden i staver over modellering af Pokemon fondantfigurer på Youtube
·        Frokost
·        Og nu blogindlæg

KL. 12:44
Planer for resten af dagen … ååårh glem det…


;-)

fredag den 20. december 2013

Se, Bambi! Vandet er stift! :-)

Mit arbejde ligger meget idyllisk ude på landet og det ser vi blandt andet ved, at vi ud af vinduerne til tider kan fornøje os med at kigge på dådyr, der boltrer sig på marken. Især én af mine kollegaer er særligt glad for de små dyr - så glad faktisk, at hun har en kikkert, som hun kan følge dem igennem :-)

Og nu fyldte min kollega så rundt og i den anledning fik hun en lille kage med en sød Bambi på :-)



fredag den 15. november 2013

Then I saw her face, now I'm a (hmm) Belieber.. ;-)

Min UWP-venindes datter er dedikeret Belieber og eftersom jeg utallige gange i mit kagesurferi er stødt på diverse fan-kager; men ikke lige til daglig har nogen at lave en sådan kage til, måtte jeg simpelthen - da lejligheden bød sig og Belieberen kom på besøg - forsøge mig ud i fan-kage-kreeringen.

I stedet for et sukkerprint, som jeg kan se, at mange bruger til disse kager, lavede jeg en silhuet, af den unge mand. Synes selv, det blev ret godt :-)


If I bake it, they will come!

Denne kage er jeg simpelthen blevet udfordret til at lave af en international bekendt over Facebook, der har kigget med på mine kagefotos. "Den ultimative kage" tror jeg, den blev beskrevet som ;-) Min søns kommentar, da han så det billede, som hun havde sendt af designet, var dog noget mindre prangende: "Jamen mor. Det er jo bare en kage med firkanter og så hvidt fondant rullet ud over" - men han er altså også temmelig forvænt, når det kommer til kagedesigns :-)

Anyway - min danske UWP-veninde, der bor andetsted i landet og som vi følgelig ikke ser særligt tit, lovede at, hvis jeg lavede den kage, som kom hun med sine børn, så de kunne smage. Om rækkefølgen så liiige var sådan eller om det ikke var fordi, de skulle komme alligevel, at den blev lavet - ja, det må I selv gætte; men kagen blev i ihvertfald lavet, beundret behørigt og spist ;-)


lørdag den 26. oktober 2013

søndag den 18. august 2013

Så fyldte jeg lyv-og-tyve (igen ;-))

Og så skulle kollegaerne selvfølgelig have kage og i år skulle det være lidt sjovt, så det blev til denne:



søndag den 28. juli 2013

Lige fra grillen

Vi havde gæster til en dejlig sommeraften på terrassen med hjemmegrillede burgere, coleslaw og det hele - og til dessert skulle vi selvfølgelig have: BURGERkage ;-) Ha ha :-)


tirsdag den 23. juli 2013

Jordbær Marie cupcakes - eller nej... ;-)

Faktisk handler dette indlæg ikke om børnetv, for selvom overskriften siger Jordbær Marie vil jeg faktisk ikke skrive om hende her:

men om disse lækkerier:


Sagen er blot den, at søde Jordbær Marie på engelsk hedder "Strawberry Shortcake" og det er præcis hvad de lækre cupcakes også hedder, så i mangel af en dansk oversættelse af strawberry shortcake, kan I jo enten kalde dem ved deres engelske navn - eller også kalde dem for Jordbær Marie Cupcakes ;-)

Jeg faldt over et billede af lækkerierne på Pintrest og da vi skulle have gæster i dag, tænkte jeg, at de var en perfekt sommerfristelse med den bløde kage, det dejlige friske jordbær i midten og den lækre, lette topping, der mest kan beskrives som smagende af softice :-)

Og skal du forsøge dig med dem selv, skal du selvfølgelig bruge en opskrift, så den kommer her:

Strawberry Shortcake Cupcakes - ca. 18 stk.

200 g. mel
125 g. sukker
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
3 store æg
225 g. smør - blødgjort
3/4 dl mælk
1 tsk. vanilleekstrakt
18 hele jordbær

Frosting

200 g. neutral flødeost (ikke light)
65. g. flormelis
½ tsk. vanilleekstrakt
1/4 tsk. mandelessens
4 dl. piskefløde

Varm ovnen til 175 grader. Bland de tørre ingredienser i en skål. I en anden skål pisk først smørret helt blødt. Tilsæt herefter æggene et af gangen og tilsæt bagefter mælk og vanille. Tilsæt de tørre ingredienser. Bland til dejen er let og luftig. Dejen vil være tyk.

Fyld cupcake forme halvt - ikke mere ellers hæver de ud over formen.

Bag i ca. 15 minutter eller til en strikkepind eller lign. kan stikkes i og komme ren ud.

Mens cupcakes'ene køler laves frostingen:

Pisk først flødeosten med flormelis og essenserne. Tilsæt herefter forsigtigt fløden og pisk indtil frostingen laver toppe, der kan stå.

Når cupcakes'ene er helt kølet "graves et hul i midten (ikke helt ned til bunden). Som her:



I hullet stikkes et helt jordbær, hvor man lige har skåret toppen af :


Herefter tylles frostingen på med en stor tyl:


Og resultatet, når man skærer/bider kagen over, har du allerede set et billede af i toppen af indlægget :-)

God fornøjelse :-)



tirsdag den 16. juli 2013

Her kommer jeg med byens sidste vandmelon

Minder fra min barndoms historiestunder med LP-plader. Én af favoritterne hed "Den hæse drage" og dragen i historien belejrede en hel by, indtil den fik vandmelon, der kurerede dens hæshed.

Gad vide, om dragen havde kunnet lide denne vandmelonkage?




lørdag den 29. juni 2013

Min allersødeste Mormosters fødselsdag

Det er nok ikke alle, der kan prale af at have en Mormoster; men det har vi altså i vores familie - og i år fyldte hun 75 år og havde i den anledning ønsket sig en kage til sin fødselsdagsfest og DET skulle hun selvfølgelig have :-)


lørdag den 27. april 2013

Take me to Hawaii ;-)

En lille "bare fordi" kage - fordi vi skulle have nogen søde gæster og fordi jeg havde lyst til at prøve at lave en  frangipani blomst - og som en bonus, fik jeg så også (endelig) prøvet de søde prægere til siden, som jeg for snart længe siden fik af MB :-)


torsdag den 25. april 2013

Ivans Lange Rejse

Sønnen min går til musik hos HTK' kommunale musikskole og som afslutning på skoleåret opførte de børnemusicalen "Ivans lange rejse"  til stor applaus - som de virkelig også havde fortjent. De var virkeligt gode og også stor applaus til alle de dygtige voksne hos Musikskolen, der formåede, at få en stor gruppe 6-9 årige til i den grad at præstere. Imponerende! :-)

Efter forestillingen var der fælles kagebord og sønnen og jeg havde i fællesskab designet en kage, der viste en del af forestillingen, hvor Ivan skyder sin pil for at finde en brud og rammer det åkandeblad, hvor den fortryllede prinsesse Vaselissa sidder og græder.

~Bare rolig! Det hele ender godt ;-)


fredag den 5. april 2013

Coca Cola kage med komplikationer

For nylig postede en af mine amerikanske Facebook-bekendte en opskrift på en Coca Cola kage, der mildest talt så indbydende ud :-) "Den må jeg prøve ved lejlighed" tænkte jeg, men få dage senere var opskriften forsvundet og jeg havde ikke lavet en kopi - suuuuuk.... Jeg hørte min bekendte, men hverken han eller hans kone var de oprindelige postere af opskriften, så de havde den heller ikke. ØV!!!

Heldigvis gik der kun få dage og så tikkede der en ny post ind på min tidslinje fra selvsamme amerikanske bekendte "Not sure if this is the same one or not. Still it looks yummy!" Og det måtte jeg give ham ret i, så denne gang skyndte jeg mig at kopiere opskriften.

Og i dag har jeg så forsøgt mig med Coca Cola kagen - eller Coca Cola chokolade-kagen, som vel er en mere korrekt oversættelse. Og her er resultatet:


En lækker, blød - næsten konfektagtig - kage med en superlækker cola/chokolade icing.

Her får du opskriften konverteret direkte til danske mål, hvis du også skulle have lyst til at prøve kræfter med Coca Cola kagen :-)

Coca Cola Chokoladekagen:

225 g. smør
0,8 dl mørk kakao
2,4 dl. Coca Cola (ikke light)
4,75 dl. hvedemel
3 dl. sukker
1 tsk. bagepulver
2 store æg
1,2 dl. kærnemælk
1 tsk. vanilleekstrakt
3,5 dl. miniskumfiduser

Bland kakao og cola i en gryde og put smørret i og varm det op indtil smørret er helt smeltet. Tag af varmen.

Bland mel og bagepulver i en skål og rør smørblandingen i. Tilsæt æg og rør indtil det er godt blandet. Tilsæt derefter kærnemælk, vanille og skumfiduser.

Hæld i en smurt form (ca. 20x25 cm.) og bag ved 175 grader i ca. 25-30 minutter til en pind stukket ned i midten kommer ren op. Tag ud af ovnen og hæld Coca Cola icingen over.

Coca Cola icing (~glasur) - start med at lave den ca. 10 minutter inden kagen tages ud af ovnen

113 g. smør
0,6 dl. mørk kakaopulver
0,8 dl. Coca Cola (ikke light)
7 dl. flormelis
½ tsk. vanilleekstrakt
2,4 dl. hakkede nødder (i den originale opskrift stor Pekannødder. Jeg brugte Paranødder, men vil mene, at man blot kan vælge sin favoritnød :-)

Bland cola, kakaopulver og smør i en gryde og varm op indtil smørret er smeltet. Tag af varmen. Bland nu flormelis, vanille og nødder i.

Hæld icingen ud over den varme kage, så snart den er kommet ud af ovnen.

Lad kagen køle og server :-) UHMN!! :-9 

lørdag den 30. marts 2013

En lille påskekanin i et bjerg af gulerødder

Denne kage fandt jeg inspiration til på Pintrest. Den er skæg, ikk'?! Og så er det faktisk dejligt ind imellem at lave en kage, der ikke er overtrukket med fondant ;-)


lørdag den 23. marts 2013

Sallys 10 års fødselsdag

Kagen til Sallys 10-års fødselsdagsfest. Kreeret efter meget specifikke anvisninger fra den unge dame. Indeni er der vanille- og chokoladekage i tern (skakeffekt).





onsdag den 13. marts 2013

Du ligner Garfield, når du griner.. men kun i hovedet ;-)

Ovenstående er et citat fra min barndomsveninde - rettet mod min far. Den har vi grinet meget af igennem årene :-) Men faktisk var det ikke pga. den udtalelse (for den havde jeg nemlig glemt, indtil jeg blev mindet om den ;-)), at min fars fødselsdagskage i år blev med Garfield på toppen. Det kom han, fordi min far har en stor rød kat - som godt nok hedder Pjevs - men en bestemt og forkælet herre er han, så jeg syntes at Garfield var passende :-)





Kagen var - efter min fars ønsker :-) - med lyse bunde og hindbærmousse. Han havde yderligere bedt om banan og fersken, så det ene lag hindbærmousse var iblandet stykker af frisk banan og det andet havde en bund af fersken gele (primært fordi jeg ikke kunne opdrive frisk fersken ;-), men det blev faktisk meget vellykket med geleen :-)).

lørdag den 23. februar 2013

Uhmn er vist ikke ordet (alene! ;-))

Jeg "Synes godt om" en side på Facebook, der hedder Feinschmager og der faldt jeg for nylig over en forrygende choko-kokoskage. Den har et tyndt - men rimeligt tungt - lag chokoladekage, som jeg nærmest ville beskrive som brownieagtigt og så har den et vildt lækkert, let og luftigt kokoslag ovenpå :-) Mums!! :-)



Og efter at have prøvet kagen, som den var i opskriften, skulle jeg lige produktudvikle, og så blev det til choko-kokos cupcakes med chokoladeganache-topping med reven frisk kokosnød :-) Og så så den sådan ud:



Eller sådan her, da den lige fik en chokoladesommerfugl ovenpå :-)



Opskriften på kagen lyder, som følger (som sagt ikke min men Feinschmagers (med få personlige justeringer)!):

Chokoladebund:
115 g. smeltet smør
115 g. sukker
1 æg
40 g. mørk kakaopulver
30 g. hvedemel

Kokostop:
200 g. blødt smør
200 g. sukker
4 æg
150 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1,5 dl. creme fraiche 18%
100 g. kokosmel

Først chokoladebunden: Pisk sukker og smeltet smør luftigt. Tilsæt æg, kakaopulver og mel. Fordel i et tyndt lag i en bageform (ikke for stor!). Bag chokoladebunden i ca. 10-12 minutter ved 175 grader. Den skal ikke være færdigbagt, men kun fast nok til at "bære" næste lag.

Kokostoppen: Rør sukker og smør godt sammen. Tilsæt æggene et af gangen. Bland kokosmel, mel og bagepulver i dejen og tilsæt til sidst creme fraiche. Fordel forsigtigt kokostoppen over den halvbagte chokoladebund og bag yderligere 30-40 minutter. Pas på ikke at overbage. Den skal være lidt blød :-)

Chokoadeganache - som jeg brugte til topping på cupcakes'ene - laver jeg som regel lidt på slump; men det består ca. af:

200 g. mørk chokolade
2 dl. piskefløde
15 gram, smør

Smeltes sammen og køler helt i i køleskabet (meget gerne natten over), hvorefter det piskes op som alm. flødeskum og tylles på kagerne :-)



Let's agree to disagree..

On Red Velvet Cake!

Sagde de i en film, jeg så for nylig. Ikke én gang sagde de det, men snarere 20 gange og det plantede sig i min bevidsthed, så jeg simpelthen måtte gøre forsøget med Red Velvet kagen igen. Sidste gang jeg forsøgte, syntes jeg ikke rigtigt, den var den store succes - lidt for tør og kedelig faktisk; men den gang lavede jeg den som skærekage og nu skulle forsøget ske med cupakes :-) Og se DET var en helt anden sag. Lækre og svampende blev de - og med en vildt lækker cream cheese frosting med et "touch" af citron blev de (efter min mening) næste FOR gode til at det skulle være lovligt! ;-) - og så satte de spinkles, som jeg har fået af MB naturligvis lige sidste prik over I'et -)

Her er de:


Opskriften - som jeg lavede den - er som følger:

Red Velvet cake/cupcakes (gav hele 40 cupcakes, så den kan nok med fordel halveres ;-))

 520 g. hvedemel
1½ tsk. salt
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. natron
4 spsk. mørk kakaopulver
3 æg
3 tsk. ukrydret eddike (alm. lagereddike - eddiken bringer den flotte røde farve ekstra frem og kan altså ikke smages i kagen, så vær ikke nervøs :-)))
3 tsk. vanilleessens (jeg brugte faktisk den helt nye Vanille Aroma fra Dr. Oetker :-))
4 dl kærnemæk (som jeg dog ikke lige havde i huset, så jeg tog 1/4 dl citronsaft og hældte op til 4 dl. med sødmælk . og voila: Hjemmelavet kærnemælk ;-))
3 dl. rapsolie
700 gram sukker
Rød pastafarve - sådan til jeg syntes, at den var god mørkerød i farven :-)

Jeg blandede de tørre ingredienser (undtagen sukkeret) i en skål og herefter de våde inkl. farven (undtagen olien) i en anden. Olien piskede jeg herefter sammen med sukkeret i en skål. Derefter rørte jeg på skift den tørre og våde ingredienser i olie/sukkerblandingen :-)

Bages i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 16 minutter pr. plade (12 cupcakes)

Cream cheese frosting med citron

200 gram fuldfed neutral flødeost (fx. Philadelphia) - endelig ikke light, så bliver cremen helt flydende..
125 gram blød smør
70 gram blød palmin (kokosfedt)
En godt "skvæt" frisk citronsaft (sikkert hvad der svarer til 1½ spsk) + lidt fintreven citronskal
Et "bløp" vanilleessens (dejligt med så præcise angivelser ikk'?! - men det er jo altså smag og behag, hvor meget, man synes der skal i ;-))
Flormelis "så konsistensen passer" - jeg tror, jeg brugte ca. 500 gram.

Pisk forsigtigt sammen - pas på ikke at overpiske, da den så bliver for flydende!

Tylles ovenpå de kølede cupcakes :-)

Uuhmn!! :-p

Og for en god ordens skyld, så er min inspiration til disse kager endnu engang fundet i en blog på nettet, som jeg - på vanlig uprof vis - har glemt at notere navnet på og som jeg simpelthen ikke kan finde igen (der var sådan nogen flotte 2 farvede swirls på cupcakes'ene!), så føler DU, at opskiften er din, så send mig en besked og så lægger jeg naturligvis et link til din blog ind! I mellemtiden erkender jeg, at det er enormt kvajet af mig ikke at huske at notere mine inspirationsider. Sorry!:



mandag den 11. februar 2013

Feber – ikke redning – men –fødselsdag :-s

Mandens fødselsdag ligger tæt på Valentins dag, så hans kage i år blev med Valentines dags tema – da jeg havde lyst til at lave en Valentines kage og vi ligesom ikke fejrer Valentines nok hos os til at den kan få sin egen kage ;-)
Familien blev således bespist med følgende kreation:

Til at tage med på arbejdet havde han egl. snakket om en SAP-kage, da han arbejder i SAP til daglig, men i sidste øjeblik ville han alligevel hellere have en slikkage, da han arbejder hos Toms og det blev så følgende kage:

Al pynt er lavet i fondant skal jeg lige sige ;-)
Desværre blev den stakkels fødselar syg, så kagen måtte serveres af en kollega; men jeg håber og tror, at den blev godt modtaget J

fredag den 25. januar 2013

Minecraft-fødselsdag

Sønnen er bidt af Minecraft for tiden og selvom han tidligere havde meldt ud, at hans fødselsdagskage skulle være Lego Ninjago og jeg derfor havde kreeret Lego-moulds og tænkt i designbaner i lange tider, så skulle årets kager jo – naturligvis – være Minecraft og ikke Ninjago. Suuuk…
Nu er Minecraft ikke det mest spændende designmæssigt – firkanter er vist det ord der dækker det! Firkanter i alle afskygninger og opstillinger. Mændene er af firkanter, bygningerne af firkanter, træerne af firkanter – ja, ja du har fattet det nu, kan jeg fornemme ;-)
Resultaterne blev dels vores traditionelle familielagkage beklædt med marcipan langs kanten og pyntet med royal icing – i firkanter!! ;-) Dekoreret som en Creeper, som er et af monstrene i Minecraft og dels en fondantpyntet lagkage til børnefødselsdagen, som vi – med stor succes – holdt hos Legeparadiset i Roskilde. Det var sjovt at se dels sønnens gæster og dels alle de øvrige børn i legelandet tabe både næse og mund ved synet af kagen. Det er altså det, der er det store besvær værd – hver gang!!

Endelig fik sønnen Minecraft Creeper Cup cakes med i børnehaveklassen til uddeling, så det var for alvor en fødselsdag i Minecrafts tegn, vi fik holdt dér ;-)


tirsdag den 1. januar 2013

Velkommen nytår…

Årets nytårskage blev ikke en fondantkage (tag den! ;-)) men derimod en islagkage, som jeg havde fundet i en blog et sted på nettet (og hvornår jeg lærer at gemme links af den slags, så jeg kan gengive dem, må stå hen i det uvisse – desværre…). Den bestod af lyse kagebunde (som jeg dog nok ville vælge at udelade en anden god gang, da de efter min mening var overflødige) og 3 lækre isvarianter: Jordbær-fløde/sorbet, chokoladeis med ristede hasselnødder og vanilleis med nougattern. Isen var smurt op med en vanilleskum, der også var frossen. Islagkagen var rigtigt lækker (bare en skam, at en nytårsmiddag altid består af så mange retter, at man næsten ikke kan mere, når man når til desserten ;-))




Til kl. 12 havde vi naturligvis den traditionelle kransekage – for 3. gang lavet efter Fru Blomsterbergs anvisninger fra Det Søde Liv.

Boller med æble og kanel

Da jeg bagte disse boller, havde jeg 3 børn i huset på 5, 8 og 12. Min egen søn var hurtig til at sige ja tak, da jeg tilbød dem; men de to ...