mandag den 17. september 2018

Boller med æble og kanel

Da jeg bagte disse boller, havde jeg 3 børn i huset på 5, 8 og 12. Min egen søn var hurtig til at sige ja tak, da jeg tilbød dem; men de to andre sagde først nej, men fortrød og tog en halv. Dagen efter tilbød jeg dem boller igen og der sagde de alle tre "JA TAK!" i kor næsten før jeg havde spurgt færdig, så jeg vil sige, at de er godkendt :-)

OBS! Udkast lige nu - opskriften skal lige gennemprøves igen, da jeg lavede den på slump og ikke er sikker på mængderne ;-)

4 dl fingervarmt vand
50 g gær
1 dl hytteost
1 æg
25 gram blødt smør
1 ½ dl havregryn
1 dl speltmel
175 g groft revet æble - uden kernehus og stilk, men med skal
1/2 dl græskarkerner
1 tsk salt
1-2 tsk kanel
250-400 g hvedemel (?? her er jeg usikker på mængden, da jeg bare kom i til det "passede")
Vand til pensling

Dejen røres sammen på en røremaskine. Jeg rørte ved lav hastighed i ca. 10 minutter til den var godt rørt igennem og tilsatte løbende hvedemel til den var "passende", hvilket for mig er: Let fugtig og porøs. Ikke klistret, men heller ikke helt "tør".

Jeg dækkede dejen af og satte den til hævning i en time ved stuetemperatur.

Tog dejen op og æltede den let igennem. Dryssede med lidt mel og delte i 16 stykker og formede til boller.

Bollerne hævede i ca. en halv time.

Jeg penslede med vand og bagte i ca. 15 minutter ved 200 grader ved over/undervarme.


torsdag den 24. maj 2018

Italiensk inspireret salat


Det er varmt for tiden og lysten til store, tunge retter til aftensmad er lille. Heraf udsprang ideen til denne italiensk-inspirerede salat, som smagte rigtigt dejligt og blev godkendt af alle i huset – store som små :-)

Du skal bruge (til 4 personer):

  • 2 små squash (man kan også bruge én stor, men jeg synes de små er mere faste og mere lækre)
  • Saft fra en halv citron
  • Friskkværnet peber og groft salt
  • 1 håndfuld friske basilikumblade
  • 1 lille rødløg i meget tynde skiver
  • En kvart blok feta, smuldres
  • 3 spsk. ristede pinjekerner
  • Olivenolie og hvid balsamico


Jeg startede med at lave store, flade skiver af squashen på et mandolinjern. Skiverne kom jeg i en stor frysepose og hældte citronsaft og salt og peber ned i og rystede posen og lod den stå og trække i en times tid for at marinere squashen.

Bagefter vendte jeg basilikumblade og rødløg i og lagde det hele op på et fad.

Udover fordelte jeg ristede pinjekerner og smuldret feta.

Til sidst dryppede jeg med olivenolie og hvid balsamico.

Salaten serverede jeg, som tilbehør til en god gang Pasta Bolognese.



Boller med æble og kanel

Da jeg bagte disse boller, havde jeg 3 børn i huset på 5, 8 og 12. Min egen søn var hurtig til at sige ja tak, da jeg tilbød dem; men de to ...