tirsdag den 3. juni 2014

Familiens bedste lasagne

Jeg har en lasagne, som jeg faktisk altid laver sådan lidt på slump. Er langt fra sikker på at hverken ingredienser eller fremgangsmåde er noget specielt, men faktum er, at jeg ofte bliver spurgt om opskriften til denne "helt vildt lækre lasagne" og derfor har jeg lige kradset ned i dag, mens jeg var i gang med madlavningen. På adskillige ønsker præsenterer jeg derfor her LASAGNEN ;-):

Ingredienser:
1 pakke hakket oksekød 3-7%
2 løg
2 fed hvidløg
Flydende becel
Olivenolie
1 ds hakkede, flåede tomater med basilikum og oregano
2 terninger okseboullion
3 spsk koncentreret tomatpuré
2 dl rødvin
1 dl vand
Evt. en håndfuld frisk basilikum (kan udelades)
1-1,5 tsk groft salt
Lasagneplader
Reven ost

Bechamelsauce:
1/2 - 3/4 dl flydende becel
3-4 spsk hvedemel
Mælk
Groft salt
Reven muskatnød

Hak løg og steg i becel og olivenolie. Tilsæt oksefars og steg til det ikke er rødt mere. Tilsæt hakket hvidløg. Lad stege lidt og tilsæt herefter boulliontern. Lad dem opløse sig og tilsæt herefter tomatpuré og evt. de friske basilikumblade. Hæld rødvin og vand i og bring i kog og tilsæt de flåede tomater. Skru ned for varmen og lad simre i ca. 15 minutter. Smag til med groft salt. Sæt til side.




Til bechamelsaucen smeltes den flydende becel og melen røres ud i. Koges til en cremet hvid sauce med mælk. Smages til med reven muskatnød og groft salt.




Tag et ildfast fad og læg lasagneplader i bunden. Put 1/4 af kødsaucen ovenpå og fordel jævnt. Gentag 2 gange til. Læg lasagneplader ovenpå og hæld bechamelsaucen ovenpå og læg endnu et lag lasagneplader og kødsauce ovenpå og top med reven ost.




og så én gang til :-) 3 x kødsauce i alt.

Herefter plader, bechamelsauce, plader, kødsauce en sidste gang og ost.





Bag i en forvarmet ovn (varmluft) på 200 grader i ca. 25 minutter. Server med en lækker, sprød salat og evt. et lunet chiabattabrød.



Og skal det virkelig gøres "rigtigt", så skal man benytte sine amerikanske forbindelser og servere salaten med Ranch dressing, som man - af grunde jeg simpelthen ikke kan fatte! - desværre ikke kan opdrive i en autentisk version i DK (endnu - hint hint til Kraft, om at skynde sig at lancere det i DK ;-))


Der er mad til 4 personer. Enjoy :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Italiensk inspireret salat

Det er varmt for tiden og lysten til store, tunge retter til aftensmad er lille. Heraf udsprang ideen til denne italiensk-inspirerede sala...