Good grief!

Vores hund nærmer sig hastigt sin første fødselsdag og HVILKET år, det har været!!!

Nu siger de kloge, at enhver kvinde kan være mor, men det kræver noget helt specielt, at være mor til en beagle. Det første vil jeg nok egl. faktisk erklære mig uenig i, mens jeg er HELT enig i nummer 2. Om jeg så er en god beagle-mor, kunne jeg nu godt tvivle på, for du store kineser: Han er noget af en udfordring!!!!

For lidt over et år tilbage blev sønnen 8 år og han havde længe plaget om, at få en hund. Jeg fik selv en hund, da jeg fyldte 8 (en cockerspaniel – åååh, han var sød og min allerbedste hundeven :-)). Da jeg er enebarn og sønnen også vokser op som sådan, besluttede vi, at han (eller dvs. familien!) skulle have en hund, så han også kunne få en trofast følgesvend, som jeg havde det, da jeg var barn.

Herefter startede researchen! Vi tog diverse test på nettet (manden og jeg), hvor man blev matchet op med den hunderace, der bedst passede til ens liv og det, man har at tilbyde. Svaret på alle tests var entydigt: Vi skulle have en beagle. Den passede ideelt til os.

Så lånte vi bøger på biblioteket. Købte ”Beagles for dummies”. Tog på beagleudstilling og hilste på diverse beagles og forholdt os så kritisk som muligt til følgende karakteristika:

·         Madfikseret

·         Umuligt at gå med uden snor

·         Kræver træning , da opdragelse kan være vanskelig (men dog ikke umulig!)

Men syntes, at de blev opvejet af følgende andre:

·         God familiehund og god til børn

·         Godt temperament og aldrig aggressiv

·         + perfekt størrelse og minimal pelspleje

Vi indstillede os på kun at gå ture med hunden i snor. Hegnede haven hermetisk ind. Meldte os til et hvalpetræningshold og lovede hinanden, at hunden aldrig skulle få mad ved bordet (og det har den ikke fået!!) – og så skulle det nok gå fint..

Tænker så nu, at jeg nok skulle have givet det en smule mere opmærksomhed, at ”Nuser” fra Radisserne er en beagle. Han er vist ikke verdens letteste hund og DET er vores altså (desværre!) heller ikke!

Vi har nu en beagle på 1 år, der bider i møbler, tæpper og andet, den kan komme i nærheden af, i stumper og stykker. Og den er STÆRK skulle jeg hilse at sige, så det kan blive til noget – og at prøve at aflede den med legetøj hjælper ikke! Den gør det i øvrigt kun, når vi er hjemme, og vi både træner og går ture med den, så det burde ikke være, fordi den keder sig!

Og så har vi en beagle, som gør ALT, hvad den kan, for at komme til, hvad vi nu måtte have på bordet – også tomme, rene tallerkener! :-/ Det er især et problem, når vi har gæster. Den helmer simpelthen ikke :-/

Og hvis vi prøver at give den et ben eller lign. og lukke den lidt væk – bare mens vi spiser, så gør den så højt, at det gør ondt i hovedet :-/ Så det er pest eller kolera :-/

Og prøver man, at indikere overfor den, at det, den gør, er ikke ok, så kan den simpelthen kigge på én eller kigge væk, som du og dine meninger rager den en høstblomst!! Suuuuuuuuuuk….

Dyrelægen siger: ”Det gælder om, at holde ud! Der skal nok blive en god hund ud af ham!” Jeg håber bare, at det ikke varer alt for længe, før det bedrer sig!!

Ja, vi har vores kampe – og derfor fik manden også følgende kage, da vi i dag fejrede hans fødselsdag sammen med familien.

Og jeg citerer Søren Brun: ”Jeg græmmes!”