fredag den 27. december 2013

Føler mig som Bridget Jones i dag

Fredag d. 27. december 2013

Kl. 8:00
Planer om, hvad dagen skal bruges til:
·        Planlægge fabelagtig fødselsdagsfest for barnet
·        Ud og handle tidligt inden alle andre vågner af juledvalen og overbefolker veje og butikker
·        Bytte dobbeltjulegaver
·        Starte på fremstilling af fabelagtig nytårsdessert
·        Og så selvfølgelig – i bedste Bridget Jones stil – tabe mindst 40 lb.

Kl. 12:32
Udført af ovenstående planer: 0!

Årsager:
·        Hækkeløb over stakke af stadig ikke vækpakkede julegaver for at få fat i køkkenrulle til at tørre konstant løbende snot væk
·        Forsøg på at skaffe barnet en legeaftale
·        Forsøg på at få barnet til at iføre sig strømper og/eller sutsko
·        Succes med ovenstående forsøg: 0 (indtil faren kom på banen)
·        Forsøg på at få dundrende hovedpine (grundet snotsituation) til at klare barnets 147 forespørgsler om legekammeratens ankomsttidspunkt
·        Akut behov for at Bitstrippe om træls snotsituation
·        Akut behov for at strippe huset for julepynt
·        Tømning af klejneskål, som et led i at fjerne juleting (ikke særligt foreneligt med vægttabsforsætter)
·        Mindre sammenbrud over, at det helt rene tøj blev plasket til at gammelt dressing i forbindelse med forsøg på at få onduleret den sidste del af gigantisk juleopvask
·        Råddent humør og snerren overfor hele familien – af alle ovenstående årsager
·        Falden i staver over Nik og Jays nyeste album på TDC Play (overraskende nok slet ikke så dårligt ;-)
·        Og mere falden i staver over modellering af Pokemon fondantfigurer på Youtube
·        Frokost
·        Og nu blogindlæg

KL. 12:44
Planer for resten af dagen … ååårh glem det…


;-)

fredag den 20. december 2013

Se, Bambi! Vandet er stift! :-)

Mit arbejde ligger meget idyllisk ude på landet og det ser vi blandt andet ved, at vi ud af vinduerne til tider kan fornøje os med at kigge på dådyr, der boltrer sig på marken. Især én af mine kollegaer er særligt glad for de små dyr - så glad faktisk, at hun har en kikkert, som hun kan følge dem igennem :-)

Og nu fyldte min kollega så rundt og i den anledning fik hun en lille kage med en sød Bambi på :-)



fredag den 15. november 2013

Then I saw her face, now I'm a (hmm) Belieber.. ;-)

Min UWP-venindes datter er dedikeret Belieber og eftersom jeg utallige gange i mit kagesurferi er stødt på diverse fan-kager; men ikke lige til daglig har nogen at lave en sådan kage til, måtte jeg simpelthen - da lejligheden bød sig og Belieberen kom på besøg - forsøge mig ud i fan-kage-kreeringen.

I stedet for et sukkerprint, som jeg kan se, at mange bruger til disse kager, lavede jeg en silhuet, af den unge mand. Synes selv, det blev ret godt :-)


If I bake it, they will come!

Denne kage er jeg simpelthen blevet udfordret til at lave af en international bekendt over Facebook, der har kigget med på mine kagefotos. "Den ultimative kage" tror jeg, den blev beskrevet som ;-) Min søns kommentar, da han så det billede, som hun havde sendt af designet, var dog noget mindre prangende: "Jamen mor. Det er jo bare en kage med firkanter og så hvidt fondant rullet ud over" - men han er altså også temmelig forvænt, når det kommer til kagedesigns :-)

Anyway - min danske UWP-veninde, der bor andetsted i landet og som vi følgelig ikke ser særligt tit, lovede at, hvis jeg lavede den kage, som kom hun med sine børn, så de kunne smage. Om rækkefølgen så liiige var sådan eller om det ikke var fordi, de skulle komme alligevel, at den blev lavet - ja, det må I selv gætte; men kagen blev i ihvertfald lavet, beundret behørigt og spist ;-)


lørdag den 26. oktober 2013

søndag den 18. august 2013

Så fyldte jeg lyv-og-tyve (igen ;-))

Og så skulle kollegaerne selvfølgelig have kage og i år skulle det være lidt sjovt, så det blev til denne:



søndag den 28. juli 2013

Lige fra grillen

Vi havde gæster til en dejlig sommeraften på terrassen med hjemmegrillede burgere, coleslaw og det hele - og til dessert skulle vi selvfølgelig have: BURGERkage ;-) Ha ha :-)


Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...