fredag den 25. januar 2013

Minecraft-fødselsdag

Sønnen er bidt af Minecraft for tiden og selvom han tidligere havde meldt ud, at hans fødselsdagskage skulle være Lego Ninjago og jeg derfor havde kreeret Lego-moulds og tænkt i designbaner i lange tider, så skulle årets kager jo – naturligvis – være Minecraft og ikke Ninjago. Suuuk…
Nu er Minecraft ikke det mest spændende designmæssigt – firkanter er vist det ord der dækker det! Firkanter i alle afskygninger og opstillinger. Mændene er af firkanter, bygningerne af firkanter, træerne af firkanter – ja, ja du har fattet det nu, kan jeg fornemme ;-)
Resultaterne blev dels vores traditionelle familielagkage beklædt med marcipan langs kanten og pyntet med royal icing – i firkanter!! ;-) Dekoreret som en Creeper, som er et af monstrene i Minecraft og dels en fondantpyntet lagkage til børnefødselsdagen, som vi – med stor succes – holdt hos Legeparadiset i Roskilde. Det var sjovt at se dels sønnens gæster og dels alle de øvrige børn i legelandet tabe både næse og mund ved synet af kagen. Det er altså det, der er det store besvær værd – hver gang!!

Endelig fik sønnen Minecraft Creeper Cup cakes med i børnehaveklassen til uddeling, så det var for alvor en fødselsdag i Minecrafts tegn, vi fik holdt dér ;-)


tirsdag den 1. januar 2013

Velkommen nytår…

Årets nytårskage blev ikke en fondantkage (tag den! ;-)) men derimod en islagkage, som jeg havde fundet i en blog et sted på nettet (og hvornår jeg lærer at gemme links af den slags, så jeg kan gengive dem, må stå hen i det uvisse – desværre…). Den bestod af lyse kagebunde (som jeg dog nok ville vælge at udelade en anden god gang, da de efter min mening var overflødige) og 3 lækre isvarianter: Jordbær-fløde/sorbet, chokoladeis med ristede hasselnødder og vanilleis med nougattern. Isen var smurt op med en vanilleskum, der også var frossen. Islagkagen var rigtigt lækker (bare en skam, at en nytårsmiddag altid består af så mange retter, at man næsten ikke kan mere, når man når til desserten ;-))




Til kl. 12 havde vi naturligvis den traditionelle kransekage – for 3. gang lavet efter Fru Blomsterbergs anvisninger fra Det Søde Liv.

onsdag den 19. december 2012

Firmajulekagedag,- bag… noget ;-)

Sidste år omkring juletid medbragte jeg en julemandskage på mit arbejde og det var der flere, der mente dannede præcedens, så jeg syntes da ikke, at kollegaerne skulle snyde for lidt julegodt i år også J
Resultatet blev denne snemandskage, som jeg har lavet med inspiration fra Betty’s Sugar dreams – en helt fantastisk bog, der ligesom bare hoppede ned i min indkøbskurv engang jeg besøgte Specialkøbmanden. Det køb har jeg i hvert fald ikke fortrudt J


mandag den 10. december 2012

Lusekattar

Jeg har en vældigt flink svensk kollega (det var bl.a. ham, der hjalp mig med at shoppe til krebsegildet i efteråret :-)), som jeg gerne ville hygge lidt om her i juletiden (normalt får han primært en masse gas, om svenskere og – lige p.t. – håndbold etc. , som han dog oftest tager med et smil :-)).
Samme kollega havde sidste jul begavet mig med safran indkøbt i Sverige, så det ville jeg bruge til – for første gang *ta daaaaaaaaaaaaaa* - at lave Svenske Luciaboller – eller lussekattar, som de kaldes hinsidan :-)

Jeg brugte denne opskrift:

Lusekattar

Ingredienser:
5 dl letmælk
200 g smør
100 g gær
1 gram safran
1 æg
3 dl sukker
2 tsk kardemomme
1½ kg. hvedemel

Pensling:
1 æg, sammenpisket

Pynt:
Rosiner

Fremgangsmåde:
Smørret smeltes og blandes i lunet mælk. Gæren smuldres i en del af smør/mælken og opløses heri. Safranen knuses i en morter og blandes i den anden del af smør/mælken. De 2 smør/mælkeblandinger hældes nu sammen og iblandes sukker, æg og kardemomme. Bland mel i til du har en jævn, porøs dej og lad den hæve i ca. 1 time.

Ælt dejen igennem på et meldrysset bord til den er god og smidig. Tag nu små bidder af af gangen og rul pølser, som formes til Lusekatter i forskellige former. Der er et væld af klassiske former. Kig bl.a. her.

Sæt lusekattarne på bageplader beklædt med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 3-4 timer (eller gerne mere).

Pynt bollerne med rosiner og giv dem en æggepensling. Bag Lusekattarne midt i ovnen (en plade af gangen) ved 200 grader. Jeg gav mine 13 minutter, men hold øje med dem :-)


Og som en fodnote kan jeg så fortælle, at da jeg havde dem med på arbejdet, var min svenske kollega slet ikke i huset, så han fik slet ingen; men de øvrige kollegaer syntes, de var lækre ;-)

søndag den 9. december 2012

Så blev der bagt adventskranse! :-p

Adventskranse..hmmm... det har da ikke så meget at gøre med kager - eller HAR det??

Faldt nemlig over denne opskrift hos Odense Marcipan :-) Og da det i dag er 2. søndag i Advent var det jo nærliggende at afprøve opskriften på de lækkert udseende adventskranse ;-)

Og lækre, det er de faktisk og ikke særligt bøvlede at lave - udover at det var lidt nasset med pistaciemarcipanen, når man skulle snurre strimlerne rundt ;-)

Her er resultatet :

Snickerdoodles *<|:{o}

Sneen vælter ned udenfor og herinde dufter det rigtigt dejligt af JUL!!! Jeg har nemlig gang i mine yndlings julesmåkager, der ikke kun smager fantastisk, men også lyder sådan lidt juleagtigt :-) Jeg bager nemlig Snickerdoodles ;-)

Snickerdoodles er en amerikansk julesmåkage, som jeg ikke lige har fundet magen til i de danske opskriftsbøger - og det er en skam, for den smager himmelsk! Sådan knasende sprød udenpå og så en lille smule "chewy" (i mangel af et dansk term for det samme ;-)) indeni :-)

Min opskrift producerer 5 plader á 12 snickerdoodles; men der er som regel allerede forsvundet en pæn del inden de når så langt som til kagedåsen, så vi plejer at måtte bage dem af 2 omgange her i huset; men så rækker de også til hele julemåneden (alt med måde, ikk'?! ;-) :-)

Her får I opskriften. Den er som sagt oprindelig fra USA, så målene er nok lidt sære ;-)

Snickerdoodles - ca. 60 stk. 

360 gram hvedemel
1/2 tsk salt
2 tsk bagepulver
227 gram smør, stuetemperatur
300 gram sukker
2 store æg
1 tsk vanilleessens

Drys
66 gram sukker
2 tsk stødt kanel

Bland de tørre ingredienser i en skål. I en anden skål røres smør og sukker godt sammen - evt. med en elpisker. Det skal være helt cremet. Så røres vanilleessensen i og herefter æggene - et af gangen. Til sidst blandes al sammen.

Sukker og kanel til drysset (coatingen) blandes i en skål og dejen trilles til små kugler - ca. 2-2,5 cm i diameter. Kuglerne rystes i sukker/kanelblandingen, så der er et godt lagt over det hele. Jeg plejer at lave 4 kugler af gangen, så de ikke klistrer sammen i skålen. Herefter sættes kuglerne på en kageplade: 4 henad og 3 nedad, så der er god afstand. Kuglerne trykkes lidt flade med bunden af et glas. Jeg plejer lige at trykke glasbunden ned i sukkerblandingen mellem hvert tryk, så glasset ikke klistrer fast til kagen :-)

Kagerne bages en plade af gangen midt i ovnen v. 200 grader over/undervarme i ca. 8 minutter.

Velbekomme - eller enjoy, burde jeg jo nok sige :-)





lørdag den 8. december 2012

Brun(e) kager ;-)


Hvad hedder det egl.? Brune kager eller Brunkager? Eller hedder det simpelthen bare begge dele alt efter, hvem der bager?

Da jeg var lille kunne jeg ikke fordrage de brune kager, men som voksen har jeg lært at sætte pris til et par stykker - meget gerne til en kop kaffe - og fremadrettet gør det bestemt ikke noget, hvis det bliver i denne version, som jeg har fundet hos Sukkerhjerte, som har en deejlig blog om kager og deslige :-)

Brunkager - ca. 60 stk.

250 gr. blødt smør
315 gr. hvedemel
125 gr. lys sirup
125 gr. brun farin
½ tak. natron
1 tsk. kanel
1 tsk. brunkagekrydderi (kanel, nelliker, ingefær og pomeransskal)
75 gr. smuttede mandler, hakket
40 gr. usaltede pistacienødder, hakket

Fremgangsmåde:
Smut mandlerne og hak dem groft.

Kom alle ingredienser i en skål og ælt det godt sammen.Sæt dejen på køl og form den enten til pølser, der senere skæres i skiver til runde kager eller læg dejen i en firkantet form, mens den køler, og skær dem herefter ud i firkantede skiver.

Sæt dejskiverne på bageplader beklædt med bagepapir - lav lidt afstand mellem kagerne.

Jeg bagte mine i ca. 8 minutter v. over/under varme og 200 grader. En plade af gangen.



Citronmåne – Karinas version - Copycat "Dancake"

Jeg opdaterer denne blog meget sjældent og poster mere på min Insta @rinabager; men jeg gør lige en undtagelse med denne opskrift :-) Citron...